tirsdag den 26. januar 2016

ARKAISK TID

Kendetræk fra perioden
Nedenfor er listet de stiltræk som forbindes med

Arkaiske stiltræk er:
·         Storemandelformede øjne
·         Paryklignende hår (perle-lokker)
·         Frontal stilling/standposition
·         Unaturlige proportioner: f.eks. korte, firkantede torsoer og kæmpe ører
·         Geometri, herunder symmetri
·         Anatomien behandles som mønstre

En mandsfigur kaldes en kouros (betyder ung mand) og en kvindefigur kaldes en kore (betyder ung kvinde). Koren fremstilles altid iklædt en traditionel kvindedragt: f.eks. en peplos eller en kiton

Følgende er en analyse af to mandsfigurer (kouros)



Kalvebæreren (Moschophoros)                       Kleobis og Biton
 


Kalvebæreren:
Skulpturen er fra Athens Akropolis ca. 560 f.kr. Håret og skægget har paralleller i tidligere kouroi. Oprindelig er figurens højde 165cm. Hvis man ser på de arkaiske stiltræk har figuren perlelokker, mandelformede øjne, stiliserede muskler, den står i standposition, har et arkaisk smil, koen bryder med symmetrien.
Kleobis og Biton:
Skulpturerne er af Polymedesfra Argos. De er 197 cm høj (uden sokkel) og er fra ca. 580 fvt. Desuden er de lavet af marmor. I forhold til de arkaiske stiltræk har begge figurerne store mandelformede øjne, perlelokker, unaturlige proportioner, frontal stilling, symmetriske figurer.

Følgende er en analyse af en kvindefigur (Kore)




















Peploskoren
Peploskoren er fra Dedikation fra Athens Akropolis og er fra ca. 530 f.kr. Den oprindelige højde er 121 cm og den er lavet af marmor. I forhold til de arkaiske stiktræk er skulpturen iført en traditionel kvindedragt, desuden er der meget udsmykning, der er symmetri (blandt andet ved hendes hår) og hun har et arkaisk smil.
Følgende link viser figuren fra andre vinkler:


VELKOMMEN TIL VORES BLOG

Hej. Velkommen til Gr.1's Blog om oldtidskundskab.

Oldtidskundskab er et fag i det almene gymnasium samt et studium på Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Faget beskæftiger sig med den græske og romerske oldtid, hvor den altovervejende hovedvægt lægges på den græske. Desuden perspektiveres antikkens temaer og problemstillinger til senere historiske perioder for at understrege antikkens betydning for den europæiske kultur. Fagets indhold består først og fremmest af græske tekster i oversættelse – både poesi, f.eks. Homer, Hesiod og græsk drama, og prosa, f.eks. Platon, Aristoteles og Herodot. Desuden af studier af græsk materielle levn – vaser, statuer og templer.

Oldtidskundskab (populært kaldt old eller oldævl) blev indført ved gymnasiereformen i 1871 som fag på den nye matematisk-naturfaglige linje. Gymnasiet havde hidtil lagt hovedvægten på oldgræsk og latin. Latin blev matematikerne ved med at have indtil gymnasiereformen i 1903, men i 1871 skulle de ikke længere have græsk, og oldtidskundskab blev løsningen og har været fag i gymnasieskolen lige siden, undtagen på klassisk-sproglig linje, hvor stoffet formidles gennem latin- og græskundervisningen.


I nyere tid er faget beskrevet som en tidlig forløber for tværfagligheden i gymnasiet, fordi oldtidskundskab netop skildrer en hel kulturs opkomst og blomstring og påviser udviklingsparallellerne og den gensidige påvirkning mellem litteratur, historie, drama, skulptur og maleri. Og på en måde, der virker naturlig – og fordi det er let for eleverne selv at skabe verbale og kunstneriske manifestationer på linje med de tidlige græske, så eleverne selv kan opleve udgangspunktet for den græske kulturs videreudvikling


Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Oldtidskundskab