Hellenistisk tid 323-31 f.kr.

Kendetræk fra perioden

·         Realisme i skulpturer – karikatur er endda muligt

·         Individualisme

·         Interesse i psykologiske portrætter

·         Ekstravagante figurer i bevægelse og voldstemaer

·         Skulpturens menneskefremstilling et individuelt og følelsesladet udtryk fortsætter fra senklassisk tid

·         Skulpturerne eksperimenterer med dynamik og bevægelse i langt højere grad end tidligere

·         Naturalistiske perfekte menneskekroppe og deres evne til teknisk at udtrykke bevægelsernes indflydelses på de afbildede kroppe

·         Mulighed for fremstilling af skulpturgrupper

·         Det voldsomme udtryk i form af fx svulmende muskler, dybe folder i klædedragten eller forvredne ansigtstræk

·         Den idealiserede krop og den ophøjede ro fra senklassisk tid er forvandlet til enten overdrevet muskuløsitet eller en yderst menneskelig realisme, ofte forenet med ansigter, der udtrykker stærke følelser i form af glæde, smerte eller afmagt

Laókoon-gruppen

Stikord til analyse af skulpturen:

-  1,84 m høj

-  Fra ca. 100 år f.Kr.

-  Romersk kopi af græsk original eller romersk original

-  Lavet af Mormor

-  Står på Vatikanmusseerne i Vatikanstaten

-  Den forestiller den trojanske spåpræst, Laókoon og hans to sønner, der bliver angrebet af to slanger fra havet, fordi Laókoon advarer trojanerne mod den trojanske hest og dermed modarbejder guderne 

Hvorfor skulpturen er hellenistisk:

-  Det individuelle og følelsesladet udtryk

-  Dynamik og bevægelse

-  Store muskler

-  Naturalistiske perfekte menneskekroppe

-  Hele skulptursamlinger/skulpturgruppe

-  Voldsomme udtryk i form af fx svulmende muskler, dybe folder eller forvredne ansigtstræk

-  Ansigtet udtrykker stærke følelser i form smerte eller afmagt

-  For at vise menneskelige følelser blev øjnene skåret dybere, munden er åben og ansigtet forvredet og deres hår er i uorden

-  Voldstema

-  Der er sammenspil og kommunikation i de forskellige dele i skulpturgruppen

-  Deres bevægelser er dynamiske og forplanter sig i hele kroppen

-  Slangen er med til at forbinde skulpturgruppen, således at det bliver til en helhed

-  Derudover fortæller denne skulptur en historie, om den trojanske spåpræsten Laókoon og hans to sønner. Hvilket også er et typisk træk.

Nike fra Samothrake

-  2,45 m høj

-  Ca. 200 fvt.

-  Marmor

-  Udstillet på Louvre i Paris

-  Nike er sejers gudinden, og det menes at hun i sin tid har haft hænderne overhovedet, og har været dækket i bladguld.

Analyse af skulpturen:

-  Våddraperi eller ’wet look’ – dette ses blandt andet ved navnlen på skulpturen, da man tydeligt kan se, at klædet klæber sig til hendes krop

-  Individualisme

-  Dybe folder er hendes klæder, hvilket skaber spil mellem lys og skygge

-  Man kan tydeligt se at vinden kommer forfra og hun går imod den.

-  Er i tydelig bevægelse idet det ligner at hun går fremad

Galler som dræber sig selv og sin hustru

Efter at galleren har dræbt sin kone begår han selvmord. Galleren, der dræber sin hustru er 2,11 meter høj og det er en romersk kopi af original fra ca. 230-220 f.kr. Skulpturen er af marmor og befinder sig i Palazzo Altemps i Rom.

Analyse af skulptur:

-  Denne skulptur består i virkeligheden af to skulpturer, vi har både galleren og hans kone

-  Der er individualisme i skulpturen, da det er to bestemte personer, som fremstilles

-  Der er et voldstema i skulpturen, da galleren dræber sin hustru samt begår selvmord

-  Der er dynamik og bevægelse i skulpturen – man kan se at der er en bevægelse i gang, da galleren dræber sin hustru

-  Vi ser også det voldsomme udtryk i form af svulmende muskler hos galleren og dybe folder er tøjet hos hans hustru

-  Skulpturen rummer flere kontraster – hans bevægelse over for hendes livløshed samt hendes bløde krop og over for hans meget muskuløse krop, som tilfører dramatik og dynamik

-  Der er stærke følelser i spil både smerte og afmagt

Senklassisk tid 400-323 f.kr.

Den Senklassiske tid begynder nogenlunde efter en Peloponnesiske krig. I denne krig er det Sparta og Athen som kæmper hvor at det er Sparta som løber med sejren. 

Kendetræk fra perioden

·         Stilistikken er en naturlig fortsættelse af det 5. årh. f.kr.: kompositions mønstre, kontrapoststillinger, metoder til at fremstille hår, muskulatur m.m.

·         Nøgenhed kan fremtræde her

·         Individualisme

·         Personlige karaktertræk

·         Følelsesmæssige tilstande

·         Ikke længere neutral og evigt unge personer bliver fremstillet som tidligere

Afrodite fra Knidosca. 350 f.kr.

-  Af Praxiteles

-  2,04 m høj

-  Ca. 350 fvt.

-  Romersk kopi (sammensat af to) af græsk bonzestatue

-  Marmor

-  Vatikanmuseet i Vatikanet

Analyse af skulptur:

-  Hun står i kontrapost, da skulder- og hoftelinje på et tidspunkt møder hinanden

-  Der ses dybe folder i stoffet, da kunstner vil vise detaljer og evner

-  Munden er mindre end øjnene og hun har en ubrudt profil fra øjenbryn til næse

-  Derudover er skulpturen nøgen, hvilket afviger fra tidligere skulpturer i tidligere perioder.     Dog står hun ikke hel nøgen da statuen skal forestille at være i bevægelse, idet at hun vil         skjule sin nøgenhed ved at have hånden for skridtet og er i gang med at tage et klæde               foran sig. 

 

Eirene og Ploutos

-  Freden og velstanden (Eirene og Ploutos)

-  Personifikationer af begreber –også kunstneren var intellektuel

-  Allegori

-  Romersk marmorkopi af græsk bronzeoriginal af Kephisodotos ca. 370

-  Ca201 cm

Analyse af skulptur:

-  I statuen er der en forbindelse mellem kvinden og barnet

-  Stoffet falder naturligt, og de dybe folder viser kunstnerens evner

-  Der er ikke det samme wet look som i den højklassiske tid, idet at man ikke kan se så   mange af hendes former.

-  Der er stilstand i beklædning, da der ikke er vind fra alle sider

-  Man må gå ud fra, at der er kontrapost, da vægten er på venstre ben og skulderlinjen er skæv

-  Hun er rolig, men har et følelsesmæssigt udtryk i ansigtet

-  Munden er mindre end øjnene og derudover er der en ubrudt profil.

 

Apollon Belvedere

-  2,24 m høj

-  Romersk kopi af bronzestatue, som sandsynligvis af Leocháres fra ca. 350-325 f.kr.

-  Lavet i marmor

-  Udstillet på Vatikanmuseerne i Vatikanstaten

Analyse af skulpturen:

-  Hans krop er mere slank og drenget sammenlignet med de mere muskuløse højklassiske skulpturer

-  Der er skåret dybt i tøjet, hvilket giver større spil mellem lys og skygge

-  Folderne i klædet viser detaljeret håndværk som passer til den senklassiske tid

-  Håret er skåret dybt og har mange detaljer

-  Munden er forholdsvis lille i forhold til de lidt større øjne

-  Der er en ubrudt profil fra øjenbryn til næse

-  Desuden er der kontrapost, da der er en skæv hoftelinje og skulderlinje, som på et tidspunkt vil møde hinanden.

-  Derudover kan man se at statuen viser guden Apollon, da han har guden Apollons attributter som er bue og pile. Og guden Apollon bliver vist ung uden skæg, og her uden så markeret muskulatur.

 

Højklassisk tid

Kendetræk fra perioden

·         Både mænd og kvinder:

o    Små munde

o    Store øjne

o    En ubrudt profil fra øjenbryn til næse

o    Uopmærksomme udtryk

o    Uredt hår

·         Tøjet undergår en drastisk forandring

·         det bliver skåret dybere, hvilket giver et større spil mellem lys og skygge

·         Det klæbende tøj understreger/afslører kroppen nedenunder

·         Udbrud profil fra øjenbryn til næse

·         Ophøjet ro

·         Naturalistisk med perfekt

·         Kontrapost - skulder- og hoftelinje er lidt skæve

Kontrapost

Kontrapost er navn på en position. Det betyder modstillet og refererer til den standposition, hvor skulpturens vægt hvilker på det ene ben, men det andet blot er støtte. Dette er en vigtig position, som er en central markør for overgangen mellem arkaisk tid og tidlig klassisk tid - dog hører dette mere til den højklassiske tid! Det er først i den højklassiske periode, at der opnås fuldendelse af kontrapost-stillingen. Måden hvorpå man kan kende stillingen er på om skulder- og hoftelinje er skæve.

Spydbæreren:
Analyse af skulpturen:
-       Af Polyklet
-     2,12 m høj
-     Fra ca. 450-440 f. Kr.
-     Romersk kopi af græsk bronzeoriginal
-     Marmor

 

Kendetegn for denne skulptur er, at figuren stå i kontrapost. Dette betyder, at hoftelinje og skulderlinje er skæv. Munden er forholdsvis lille, mens øjnene er store. Derudover ser det ud som om, at der er en ubrudt profil fra øjenbryn til næse. Ansigtsudtrykket er neutralt og der er en ophøjet ro. Derudover har staturen atlethofter som også er et træk fra den tid.

Såret amazone: 

Analyse af skulpturen:
-     Ca. 440-430 f. Kr.
-       Romersk kopi af græsk bronzeoriginal 
-     Marmor
-     Metropolitan Museum of Art i New York

Skulpturen er fra højklassisk tid. Dette kan ses ved, at skulpturen har en lille mund, men store øjne. Desuden ser det ud som om, at der er en ubrudt profil fra øjenbryn til næse. På hendes tøj ses det, at der er skåret dybt, hvilket er et kendetegn fra højklassisk tid. Da det er en amazone, er koren afklædt. Da man så amazoner som fjendtlige. Derudover kan man se at hun er fra højklassisk tid i det at det tøj som hun har på er udhugget finere, og med det samme gælder håret, da det ikke ligner en paryk. Statuen står ikke i kontrapoststilling, selvom det kommer fra den højklassiske tid, da både hoften og skulderpartiet er skævt i samme retning. Men i modsætning fra den tidligklassiske tid kan man se at proportionerne passer bedre, forhold til et rigtigt menneske.

Tidlig klassisk tid

Kendetegn for tidlig klassisk tid

·         Brud med frontaliteten og det stive standmotiv

·         Ny vægtfordeling på benene

·         Forskudte planer i kroppen

·         Ingen symmetri

·         Den dekorative ornamentering forsvinder

·         Tendens til profilhoved på frontal krop

·         Kraftig hage

·         Markerede øjenlåg

·         Streng stil - anonym stil

·         Det blæser ikke - håret, skæget mm står flot

Herunder er to eksempler på skulpturer fra den tidlig klassiske tid.

Kritosdrengen:

Analyse af skulpturen:

Hvis man ser på de stiktræk som figuren har, som fortæller, at skulpturen er fra tidlig klassisk tid, ses det, at der er et brud med frontalstillingen, idet hoften er skæv, pga. den skæve vægtfordeling, i det at det ene ben er bøjet, samt hovedet er i profil. Derudover er der ikke fuldstændig symmetri, da skulpturen er i overgangen fra arkaisk tid til tidlig klassisk tid. Skulpturen har en kraftig hage og øjenlåg, hvilket også er karakteristisk for perioden. 

Zeus / Poseidon:

Analyse af skulpturen:
Skulpturen er fra tidlig klassisk tid, hvilket kan ses på, at der også her er et brud med frontalstillingen, da hovedet er i profil. Derudover er der ikke symmetri mellem de forskellige kropsdele. Der er ingen blæst, da skæg og hår står flot.