Hellenistisk
tid 323-31 f.kr.
Kendetræk fra perioden
·
Realisme i skulpturer – karikatur er endda muligt
·
Individualisme
·
Interesse i psykologiske portrætter
·
Ekstravagante figurer i bevægelse og voldstemaer
·
Skulpturens menneskefremstilling et individuelt og følelsesladet
udtryk fortsætter fra senklassisk tid
·
Skulpturerne eksperimenterer med dynamik og bevægelse
i langt højere grad end tidligere
·
Naturalistiske perfekte menneskekroppe og deres evne
til teknisk at udtrykke bevægelsernes indflydelses på de afbildede kroppe
·
Mulighed for fremstilling af skulpturgrupper
·
Det voldsomme udtryk i form af fx svulmende muskler,
dybe folder i klædedragten eller forvredne ansigtstræk
·
Den idealiserede krop og den ophøjede ro fra
senklassisk tid er forvandlet til enten overdrevet muskuløsitet eller en yderst
menneskelig realisme, ofte forenet med ansigter, der udtrykker stærke følelser
i form af glæde, smerte eller afmagt
Laókoon-gruppen
Stikord til analyse af skulpturen:
- 1,84 m høj
- Fra ca. 100 år f.Kr.
- Romersk kopi af græsk original eller romersk
original
- Lavet af Mormor
- Står på Vatikanmusseerne i Vatikanstaten
- Den forestiller den trojanske spåpræst,
Laókoon og hans to sønner, der bliver angrebet af to slanger fra havet, fordi
Laókoon advarer trojanerne mod den trojanske hest og dermed modarbejder guderne
Hvorfor skulpturen er hellenistisk:
- Det individuelle og følelsesladet udtryk
- Dynamik og bevægelse
- Store muskler
- Naturalistiske perfekte menneskekroppe
- Hele skulptursamlinger/skulpturgruppe
- Voldsomme udtryk i form af fx svulmende
muskler, dybe folder eller forvredne ansigtstræk
- Ansigtet udtrykker stærke følelser i form
smerte eller afmagt
- For at vise menneskelige følelser blev øjnene
skåret dybere, munden er åben og ansigtet forvredet og deres hår er i uorden
- Voldstema
- Der er sammenspil og kommunikation i de
forskellige dele i skulpturgruppen
- Deres bevægelser er dynamiske og forplanter
sig i hele kroppen
- Slangen er med til at forbinde
skulpturgruppen, således at det bliver til en helhed
- Derudover fortæller denne skulptur en
historie, om den trojanske spåpræsten Laókoon og hans to sønner. Hvilket også
er et typisk træk.
Nike fra Samothrake
- 2,45 m høj
- Ca. 200 fvt.
- Marmor
- Udstillet på Louvre i Paris
- Nike er sejers gudinden, og det menes at hun
i sin tid har haft hænderne overhovedet, og har været dækket i bladguld.
Analyse af skulpturen:
- Våddraperi eller ’wet look’ – dette ses
blandt andet ved navnlen på skulpturen, da man tydeligt kan se, at klædet
klæber sig til hendes krop
- Individualisme
- Dybe folder er hendes klæder, hvilket skaber
spil mellem lys og skygge
- Man kan tydeligt se at vinden kommer forfra
og hun går imod den.
- Er i tydelig bevægelse idet det ligner at hun
går fremad
Galler som dræber sig selv og sin hustru
Efter at galleren har dræbt sin
kone begår han selvmord. Galleren, der dræber sin hustru er 2,11 meter høj og
det er en romersk kopi af original fra ca. 230-220 f.kr. Skulpturen er af
marmor og befinder sig i Palazzo Altemps i Rom.
- Denne skulptur består i virkeligheden af to
skulpturer, vi har både galleren og hans kone
- Der er individualisme i skulpturen, da det er
to bestemte personer, som fremstilles
- Der er et voldstema i skulpturen, da galleren
dræber sin hustru samt begår selvmord
- Der er dynamik og bevægelse i skulpturen –
man kan se at der er en bevægelse i gang, da galleren dræber sin hustru
- Vi ser også det voldsomme udtryk i form af svulmende
muskler hos galleren og dybe folder er tøjet hos hans hustru
- Skulpturen rummer flere kontraster – hans
bevægelse over for hendes livløshed samt hendes bløde krop og over for hans
meget muskuløse krop, som tilfører dramatik og dynamik
- Der er stærke følelser i spil både smerte og
afmagt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar